Lejebetingelser
Læs her om vilkårene for at leje huset.
Læs her om vilkårene for at leje huset.
A´conto-betaling kr. 500 betales senest den
betragtes som lejerens økonomiske bekræftelse af lejemålet. Ved eventuel afbestilling vil der alene blive refunderet 50 % af den indbetalte a´conto-betaling – ved afbestilling senere end 60 dage før lejedato vil a´conto-betalingen ikke blive refunderet,
Rest-betaling Kr 2000 betales senest den
Depositum kr. 1000/5000 betales senest den
betragtes som en økonomisk sikkerhedsstillelse for lejemålet. Depositum tilbagebetales til lejeren, såfremt lejemålet afleveres i pæn og ryddelig stand og uden yderligere bemærkninger, der vil fordre en økonomisk sanktion over for lejeren. På bestyrelsens vegne bemyndiges Husets administrator (Bente Buus) til kritisk at gennemgå lejemålet efter lejeaftalens udløb og udtale / skriftligt bekræfte over for lejeren, hvorvidt depositum kan tilbagebetales helt eller delvist. Kassereren modtager en genpart af denne bekræftelse, og vil efterfølgende tilbagebetale depositum i overensstemmelse med afgørelsen og til det anførte pengeinstitut-kontonummer, som fremgår af lejeaftalen.
Samtlige betalinger i forbindelse med lejemålet anvises til Stiftelsens konto i Sydbank, – reg.nr. 7810, kontonummer 1063 754.
Lejeren er ansvarlig for at nedenstående betingelser overholdes.
Lokalerne er røgfrie!
Det er forbudt at spille musik og synge udenfor – ligeledes må der IKKE afskydes fyrværkeri på matriklen.
Der henstilles til at tage hensyn til naboerne.
Musik og sang skal dæmpes kl.2400 og skal ophøre kl.0100.
Festen sluttes senest kl. 0200 jævnfør politivedtægten, dog må der være privat rengøringspersonale tilstede. I lejen er indbefattet service, bestik og glas samt flag til brug på gårdspladsen.
Der vil kunne forekomme kontrolbesøg fra stiftelsens bestyrelse, som kan påtale støjgener. Hvis ovenstående tidsfrister ikke overholdes og der konstateres støjgener for naboerne, vil der blive foretaget hel eller delvis tilbageholdelse af depositum.
Udlejeren sørger for: At lokalerne er klar til brug. At service og bestik er talt op og på plads, at hårde hvidevarer fungerer, at der er sæbe og afspændings¬middel i opvaskemaskinen samt filtre til kaffemaskiner.
Lejeren har ansvar for alt inventar og service. Det ituslåede og manglende effekter erstattes efter aktuel prisliste.
Lejeren skal selv medbringe: Køkkenrulle, affaldssække, alm. opvaskemiddel, viskestykker, karklude, skuresvamp m.m., samt emballage til eventuelle madrester. Der må ikke fjernes eller lånes service med hjem.
Lejeren skal sørge for: At service og bestik er vasket og stillet på plads. At kaffekander til kaffemaskinen, termokander og glas vaskes af og stilles på deres respektive pladser i skabene.
Ovnen skal rengøres efter brug.
Skraldespanden er kun til alm. Husholdningsaffald. Er den fuld, skal overskydende affald fyldes i affaldssække.
Flasker, dåser og glas skal tages med hjem.
Evt. udsmykning inde som ude skal fjernes inden afleveringen.
Parkering: Der må kun parkeres i P-båsene i gården samt på offentlige P-pladser. Der må ikke parkeres foran nødudgangen i gavlen.
Der forefindes mikrofon/musikanlæg samt projektor (PC medbringes)
Kode til husets wifi er jonogditte
Gældende fra 10. november 2021