Sange er en meget naturlig del af aktiviteterne i huset og her har vi samlet lidt sange med tilknytning til huset og området.
Ved husets overtagelse og indvielse som medborgerhus blev der afholdt bakskuldflåning, sange/revy m.m. for at skaffe startkapital.
Jon og Dittes hus 1985
Mel: Sømanden Will den fromme
Tekst: Klaes Sørensen
Hvad er det her nu for no’ed
med et hus som vi har fået.
Ja, for mig er det en gåd’ ?
Spurgte Hjertingboen.
Medborgerhus må Hjerting ha’
det syntes de Jon og Ditte
og her der står det nu i dag
det’r takket vær’ Jon og Ditte.
Dog nogen siger, at de ved
At alt det her ej kunne ske
Hvis ikke no’n had’ hjulpet til
Og ikke kun Jon og Ditte.
Hva’ ska’ det så bruges til
Er det nu hasard og spil
som I vil ha bragt hertil ?
Spurgte Hjertingboen.
Kulturen den skal blomstre her
i huset hos Jon og Ditte
med gamle ting og billeder
på væggen hos Jon og Ditte.
Og der skal være fællessang
for alle de som føler trang
skal kunne synge natten lang.
Det gjorde jo Jon og Ditte.
Skal der ikke være andet her
Der ku’ godt bli’ meget mer’
Når man huset sådan ser ?
Spurgte Hjertingboen.
Joe, folkedans og bankospil
i stuen hos Jon og Ditte
det hører jo vort samfund til
og også til Jon og Ditte.
Der ska’ vær’ liv og glade da’e
som Jon og Ditte altid sa’e
og vi ska’ os en bajer ha’
og skåle for Jon og Ditte.
Og hvordan får vi så råd ?
Hvem har peng’ til sådan noed ?
Det har jeg jo ej forståed ?
Spurgte Hjertingboen.
Vi sælger ud af bakskuld her
til fordel for Jon og Ditte
Og en auktion med kunst der er,
som gives til Jon og Ditte.
Og fisk bli’r landet på vor strand,
som nu det sker i sydens land.
Og øl der er til alle mand,
som drikkes for Jon og Ditte.
Hvad har I så gjort for det.
alle I som her er med.
Har I fået jer sjælefred ?
Spurgte Hjertingboen.
Vi underholder Hjerting by
i aften hos Jon og Ditte
og spiller denne her revy
alene for Jon og Ditte.
I fisk det hele sku’ ej gå.
Vi fik os altså koblet på,
så arrangørerne kunne få
en skilling til Jon og Ditte.
Er nøgleordene for værket “Hjertingfisker” og den historiske substans bliver ikke mindre af, at Ole Andersen her også citerer sin tante, Mathilde Andersen. For mens farfaren (Hans Sme´) passede fiskeriet og beskæftigede 20 esepiger med at sætte orm på kroge, skrev hun lokalhistorie og bl.a.
En hyldest til Hjerting.
Mel: Hvor smiler fager …
Tekst: Mathilde Andersen
Oh, Hjerting, Hjerting, hvor er du smuk
fra hvilken side vi til dig kommer.
Med skov og agre ved havblå bugt,
hvor bølgen klukker og motor brummer.
Mens øjet fanger den sidste rest
af solnedgangen bag Ho mod vest.
Jo, navnet Hjerting hos mange må
en længsel vække og øjet blinde,
De drog måske over bølgen blå
for der at virke og lykke finde,
Men hvor i verden man kommer hen,
ens hjerte længes dog hjem igen.
Se Hjertings stortid skal mindes her
vi stolte er af de gamle slægter,
som sejled ud over rev og skær
med jydepotter i båd og lægter,
og kom tilbage med skuden fuld
af træ og fliser og lødigt guld.
Vi mindes barndommens fagre år,
da lyngen kransede klit og veje.
Smukt stolte skuder på reden lå
og kastede glans over fiskerlejet.
Dets mænd med kindskæg og mod i bryst
drog ud på langfart til fremmed kyst.
Men også vi har en ungdom, som
med kløgt og vovemod fremad stræber.
I fred som krisetid de kappes om
at øve stordåd, hvorend det kræves.
De pløjer bølgen som mænd tilforn
og jorden pranger med frugt og korn.
Når solen stråler fra himlens blå
højt hvide måger mod hvælvet stiger
ens tanke følger slig flugt for så
at dvæle i fantasiens riger.
Det hav, hvis skønhed hver dag er ny
er rigdomskilden for Hjerting by.
Hjertingfiskerne
Mel: Fra Halifax til Spanien….
På Grønningen ved Hjerting Strand,
hHvor minderne de bor,
om fiskeriets storhedstid
med orm og krog på snor,
hvor bakkebåde stævned’ ud
med krogene om bord,
der mindes vi de fiskere,
som tog en tørn om bord.
Med slid og slæb ved årerne,
et slid man næppe tror,
de kæmpede med vind og vejr,
og fandt hvor fisken ”bor”.
Der satte de så kroge ud,
med håb om fangsten stor,
mens søen brød og buldrede
på Hornet op’ mod Nord.
Blev båden lastet fuld af fisk,
var heldet med om bord,
og turen hjem skred hastigt frem
med mad til manges bord.
Men endte rejsen med forlid,
var sorgen lige stor
for mor og barn på Hjerting Strand,
som kun fik trøstens ord.
For disse Hjerting fiskere,
ej af de mange ord,
et minde er nu sat og står,
hvor kanerne de bor.
For dem der fulgte efter dem,
har ret, når nu de tror,
at meget skyldes disse mænd,
og deres tørn om bord.
Forfattet af Andy Andersen ved afsløringen af skulpturen ”Hjertingfisker” 5. november 2016
Indledningsang fra en del af Hjerting revyerne.
Til Hjertings pris
Mel: Min lysegrønne ø – Tekst Palle Bjørn
Verden den er så kæmpestor
Mange steder på denne jord
er eminente, berømte og kendte
ja, både i syd og i nord.
Folk de rejser mod øst og vest
Både med bil og med fly og hest.
Drop rejserierne og DC9-erne
For jeg ved hvor der er bedst.
Jeg vil bo ved Hjerting strand
Her er gyvel her er gran
Her er Langeli og Skallingen ved himlens rand.
Her er tjære, her er tang
Her er prægtig solnedgang,
Her er hundeglam og mågeskrig og lærkesang
Her er bølger her er hav
Her er også Grandelaug
Her er kondiløberne i jævnt og muntert trav
Her ved Hjertingbugtens vand
Vil jeg leve mens jeg kan
Og jeg længes aldrig mod Langtbortistan.
Har du slidt dine rejsesko
Både i Malmø og Mexico
Set pyramiderne
Ja og Hebriderne
Og ”hår do wåt i Hobro” ?
Har du stresset fra sted til sted
Og promeneret ved Nilens bred
Vær’t på vulkaner
Langt mer’ end vi aner
Så hør blot, hvor du finder fred:
Jeg vil bo ……
Langli sangen
Tekst og melodi er fra Kirstine M. Olesens bog: Øen Langli
O, skønne ø, som ligger der
Omkrans’t af Vesterhavets vover.
lntet sted en rnig så kær
om Langli tangen groede,
O, skønne ø – O, skønne ø
der hvor jeg engang blev født .
O, skønne ø – O, skønne ø
der hvor jeg engang blev født .
I hiemmet var der godt at bo
det var den lune rede
hvor ungerne fandt ly og ro
hvor mor os lærte bede
O, skønne ø – O, skønne ø …
Når. fader ud på havet drog
og fik sig der en våd trøje
eller han i engen slog
han tog det ej så nøje.
O, skønne ø – O, skønne ø …
Når forår kom med milde luft
og fugle lagde sig på reden
da kom fra eng en herlig duft,
her var et lille Eden
O, skønne ø – O, skønne ø ….
Når solen gik i guldglans ned
og månen spejled sig i havet,
da. åndet luften stille fred
en hvile fra al jaget
O, skønne ø – O, skønne ø …
O, Langli ø – o, skønne ø
i tanken ofte jeg drages
jeg takker Gud, at jeg her blev født
i mindet den bevare.
O, skønne ø – O, skønne ø…
Hjerting, du dejlige by
Egen melodi
Langt ude mod vest ved den favnende bugt –
bag Langli og Skallingen – hviler du smukt!
kranset at marker, at skov og at strand –
med udsyn til Fanø og Nordsøens vand!
Ja, Hjerting du er – skønnest især –
vinter som vår og i stormfulde kår.
Her er der ly – dejlige by –
gammel! og dog så ny!
Som fremmed man møder en mildhed og fred,
en livskraft og varme, her “slår man sig ned”.
Mand eller kvinde – vi ved jo besked!
Og rejser vi ud, har i hjertet vi med:
At Hjerting du er – skønnest især –
for barn som ung og for gammel og tung
Her er der ly – dejlige by –
Gammel! og dog så ny!
Når stormfloder raser, du holder jo stand –
skønt Hobugtens bølger slår ind over land!
ved århundredets storm – 1981 – blot
En eneste båd ud at stormen kom flot!
Dog, Hjerting du er – skønnest især –
i regn som i blæst og i solskin og fest.
her er der ly – dejlige by –
gammel! og dog så ny!
Se, skyerne sortner en efterårsdag!
hør stormen, der tuder i hvert bøgeslag
brat uvejret stilner, du smiler på ny –
og aldrig, nej aldrig fra Hjerting vi fly!
For Hjerting du er – skønnest især
I dag som i går og om tusinde år
Her er der ly – dejlige by –
Gammel! og dog så ny!
Skrevet 1991 af
Solveig Margrethe Nielsen
Vi havde længe syntes at huset burde have sin helt egen sang. Her er den så.
Om Jon og Dittes Hus
Mel.: Jeg vil male dagen blå…
Her er fyldt med nostalgi
fra en tid, der er forbi.
Man bli’r næsten helt beruset
af at mærke fortidssuset,
inde her i fiskerhuset
Jon og Ditte boede i.
Johan Nielsen kaldet Jon
og Kirstine var hans kon’.
De var seje Hjertingbønder
samled’ ikke guld i tønder,
men med flid man altid lønner,
og i Hjerting blev de boe’n.
Jon mått’ ikke Ditte få,
for hans penge var for små,
så han tog på tværs af vandet
og blev her soldat blandt andet,
så en større sum blev landet,
og i kirke mått’ de gå.
Jon gik alle dage ned
til sit lille fiskested.
Der gik han så langs med stranden.
Fanged’ lidt fra tid til anden,
Ditte hun fik hjem på panden,
eller som han handled’ med.
Jon han så i marken gik
sørged’ for at Ditte fik –
urter til at fylde disken
og kartofler klar til fisken,
gulerod og suppevisken
ku’ man købe for en slik.
Hvis man lige slog et slag
her forbi en skønne dag,
man ku’ høre Dittes kalden
efter høns’ne ud i stalden
og en lystig lille trallen,
samt en duft af hjemmebag.
Ditte passed’ hus og hav(e).
Der var rigeligt at lav’.
Køkkenhaven skulle luges
og i stalden skulle muges –
æg sku’ samles, før de ruges,
og kartofler sku’ hun grav’.
I det smukke gamle hus
var der ikke sus og dus.
I de “gode” gamle tider
havde livet andre sider,
når de skibe de til tider
gik ned med mand og mus
Jon og Ditte aldrig selv
havde arvefølge held.
Her var fyldt med byens unger
og de glade barnetunger
gennem hele huset runger,
indtil dagen går på hæld.
Her du køber nostalgi.
Det er noget man kan li’.
Her man bare går og drømmer:
grisegrynt og hestetømmer
og en smed som højlydt sømmer
hest i stald, før han får fri.
Her er fred og ro og tid.
Der er gemt en fortids bid
i et hus med atmosfære,
hvor det er så rart at være.
Tag det lette med det svære
glem så dagens sure slid.
Her er tiden skruet frem
med historiens dør på klem.
Roen alting overvinder –
og al stressen den forsvinder –
lutter gamle, gode minder.
Tag dem bare med dig hjem !
Klaes Sørensen 2018