Nedenstående skiftebeskrivelse giver et godt indtryk af, hvor lidt man kunne nøjes med at eje i gamle dage – og det er alt hvad der findes i huset. Familein beskrives endog som en velhavende familie.

afskrift fra slægtsbogen efterslægten til Peder Mortensen, 1784 gårdejer i Vestkjær, Ølgod sogn
Christen Jensen han var fæstegaardmand i Kolle, Outrup sogn under hennegaard og han var gift med Anne Termansdatter Hun er født 1701 i houstrup, Henne sogn, og hun døde 1772 i Kolle og blev begravet d. 23. februar.
1690 Christen Jensen 1/8 1758 Kolle N. Nebel
overtager ved vielsen sin svigerfar Jacob Pedersens part af en ryttergård i landsbyen Kolle i Nr. Nebel sogn før 1719. Gårdens hartkorn var da på 7-5-1-2 og solgtes på auktion dette år til Hennegård. Gården fik senere navnet Kolle Nygård med matr. nr. 5. Ved matriklen i 1844 var 3-6-2-2 1/2. Ved Christens død blev der udfærdiget er skifte dateret Hennegård den 30/8.1758, som er meget omfangsrigt, (7 sider A 4)(kopi arkivboks 04-003), hvilket fortæller os, at det var en velhavende familie vi her har med at gør. Dette skifte indleder med: ” Efter Christen Jensens død blev der afholdt skifte. Det lyder i uddrag som følger.”

“Anno 1758 Onsdagen dend 30te Augusti, som blev holdt fro 30.. dagen efter afgangne Christen Jenssen udi Kolle, hands døed,formedelst dend der i Huset saavelsom heele Kolle Bye én tiid lang værende og Grasserende farlige Sygdom, der imidlertid gav folk fra andre Stæder frygt for at komme der til byen eller i deres Huse, indtil samme sygdom ved Guds Bistand nu for nyelig og kort tiid igien have ophørdt. Hvor da indfandt sig udi bemeldte afgangne Christen Jensens Sterfboe udi Kolle, paa Hennegaards Sterfboes Veigne, Niels Hviid fra Hennegaard med til sig tagne 2 u-partiske Mænd, nafnlig Christen hansen af Præstbøl og Christen Jensen fra Henneberg for at holde lovlig Registrering og Wurdering til Videre paafølgende Skifte Behandling over aldt hvis i Bemeldte Sterfboe forefindes til Skifte og Deeling imellem Enken
Anna Termandsdatter på dend Eene og Deres i Ægteskab Sammen Auflede Børn, Saasom Jens Cdhristensen, 23 Aar Gammel og Hjemme hos Moderen, Else Marie Christensdatter, 22 Aar Gammel, Tiende i Møltønder, Birgitha Christensdatter, 19 Aar Gammel, er hjemme hos Moderen, og Terman Christensen, 14 Aar Gammel, ligeledes hjemme, saavelsom og dend Salig Mands med Hans forrige Hustru Birgithe Jacobsdatter i deres Ægteskab Sammen Auflede Børn, Saasom Johanne Christensdatter, gift med Lauritz Hansen, boende i Sommersted Ssogn udi Læret Bye ved Haderslef, Inne Christensdatter, gift med Sonnik Bonniksen, boende i Rødehei Sogn, sønden Høver i Hviding Herret, og Jacob Christensen, som for nogle Aar siden ved Døden er bortfaldet udi Eddersted Land, Hvor hand boede og Skal have efterladt sig en Søn samme sted, som icke vides endten er levende eller død.
Paa dend anden Siide, Aldt efter Enkens derom givne forklaring at ingen flere end forbemeldte Børn og Arfvinger findes efter den afdøede. Og tilkiendegav Enken, at hun haver Tilskrevet Johanne Christensdatter eller Mand Lauritz Hansen, saa velsom Sonnik Bonniksen med Posten 2 gange, saavel for at tilkiendegive dem hendes Sahlig Mands Dødelige afgang, som for at tilkiendegive dem, at der i Dag vilde møede. Mens Havde hverken bekommet nogen svar derpaa, icke heller har de selv vildet lade sig indfinde. Thi fandt Niels Hviid fornøden paa de fraværende Arfvingers Veigne at beskicke Søren Nielsen af Kolle og Thomas Knudsen af Deirup for paa bemeldte Arvingers Veigne at iagttage Deres Tarv og Bedste ifølge Loven som formyndere, saaledes som de det nu og i fremtiden vil tilsvare. Paa Datterne Else Marie og Birgithas Veigne var dødt én Deres næste paarørende Christen Termandsen dend ældre af Houstrup, deres Bedste som formynder ifølge loven
Indboeskab. Rdlr. Mk.k. Sk.at iagttage. Og paa dend umyndige Termand Cdhristensens Veigne var tilstede Cdshristen Termansen dend yngre af Houstrup, som formynder dHans Tarn at observere. Og blev da udi Enken Anna Termandsdatter med tiltagen Laugværge Olluf Nielsen af Deirup saa velsom øvrige og bemeldte nærværende Arvinger og Formynderes overværelse med Registrering og Vurdering begyndt og foretaget saaledes som følger:

Gammel Eege Kiste uden Laas og hængsler
Grøn Mahlet fyr Kiste Som Enken angav at være Hendes egen, hvilken hun og formodede at Beholde og blev indtil videre uvurderet.
Gammel fyr Skriin uden Laas og Hængsel
Ditto Skriin uden Log, af Eeg og Fyr
Gammel fyr Kiste med Laas og Hængsel
Gammel Eege udhuggen Skab uden bagdel
lang Bord med fyhr blad og Eege fødder
Fyhr Bord med Skab under
Træ Læhne Stol med halm Sæde
3 ditto andre Stoele med Halm sæder a 6 sk
fyr Kande skab
Maade med 2 jerngryder og Ører
Ildtang 6 Sk.
2 Kiedels Ringe 6 Sk.
Eege Kar med 2 jernringe om
Gl. Stand Tønde
Gl. Mask Tønde
Stand tønde med 1 jern giord om
Deigne Saar
Kierne med Star
Gl. Øl Tønde
2Vandtønder med 3 jerngiorde
Malk Strippe med 1 Jern Giord
Messing Malm Lysestage
Lille Tin Lyse Stage
4 Hollandske Steenfade a 8 Sk.
5 Do Steen tallerkner
Rød Steen Skaal
2 Røde Potter
2 Ditto mindre
1 Endnu mindre
Lille Skdaal
Hollandsk Kruus uden log
5 Boutellier
2 Studs Glass
15 Sorte Sætter
6 Gryder og 1 Potte
Gl. Kobber Kieddel vejer 11 pund
Gl. Iern Malmgryde m huller paa
2 Smaa gl. hængelaase
3 Trætallerkner
6 Træskeer
Hornske
Rive jern
3 Psalme Bøgger og
3 andre bøgger alt gamle
2 Jern Bilægger Kakelovn
Par Kurve
2Uld Sax
Gl. Spind Rock
1 Haspe træe og Garn Vinde er gamle
Tærskel
Mangelfiel og Pind
Lille Sax
3 Gamle Bolster Sæder
Ditto lærrets
SENGEKLÆDER I dørens Sængen
Sort og lang stibet Olmerdugs Overdyne med fyld
Blaa graa Stribet Vadmels Underdyne med fyld
2 Olmerdugs Hovedpudde
Gammel ditto
Hvid blaargarns lagn
Graa Vadmels fylsklæde
I Stue Sængen
Blaa og hvid langstr. Olmerdugs overdyne
Blaa, sort og hvid Stribet ditto underdyne med lidt fyld i
Hvid og blaastribet bolster hovedpude
Gl. dito Olmerdugs
2 Hvide uldne fylsklæder
Dend Sahlig Mands Liv og Gangklæder
Sort Vaddmels Kiol
Brun Vaddmels Trøye
Par gamle Brune buxer
Par ditto ringere
Blaagarns Vaddmels Trøye
Gl. Skind Liv Styk
Par gl. graa Ulden Strømper
Par gl. ditto
Par graa handkler
Par skoe
Hat
Hue
Hørgarns Skiorte
Dito gl.
Blaagarns dito
Hvid lærreds halsklud
Dito blaa og hvid stribet
I Gaarden – Redskaber
Sauge
Liden Sdkar øxe
Naur
Spæggeboer med Skaft
Lille hammer
Lynglee med Sdkaft og 1 teppe
Hackels Kiste med Kniv
Par Hartøy
4 River
2 Pleigle
Gl. Stige og 1 gl. hugstock
Kielskrog og 1 gl. Svinetrug
Gl. Fork
2 Tørner Spader
Grieb med jern hytter
Vogn og Vognredskab
Vogn med leirer og Skoulee, Hammel og Reeb samt videre tilbehør
Ditto ringere med harver og videre tilbehør
Ploug med hvad dertil hører og befindes
2 Par gl. Harrer
4 Levende Creature Bæster
Sort Hoppe 4 Aar
Sort Hæst 12 Aar
Sortebrun 2 Aars plag
Sort hæst 13 Aar
Kvæg
Sort hielmet stud
Sort Stiernet ditto
2 Anden Aarings kvier a 9 Mk.
Røddbroget koe faaet 3 kalve
Graa hielmet ditto faaet 1 kalv
Graabroget Koe, faaet 1 kalv
Gammel Rødbroget Koe, faaet 7 kalve
2 Stud kalve
Koe kalv
9 Faard med Lammer a faar med lam 4 Mk
2 Ditto uden lam a 3 Mk
Vedder
Galt Griis

Og da indtet Videre forrefandtes at Registrere og Vurdere, blev Encken tilspurdt, om hun vidste meere denne sinde at angive Sterfboen til Indtægt, det være sig reede Penge, tilstaaendes Giøæld eller videre med hvad nafn næfnes kand? Hvortil hun svarede: At én og anden var skyldig til Sterfboend nogle Penge, som hendes Sahlig mand endten hafde laandt den eller Giordt Arbejde for, der bedrager i aldt 244 Og videre ved forhen anført vidste Hun ikke at angive Sterfboen til Indtægt
Og bedrager da forestaaende Registrerede og Vurderede dend summa110-3-7 Skriver Eet Hundrede og Tie Rigsdaler Trei Mark og 7 Skilling, som til indtægt anføres.

Dernæst blev denne Boes Besværing og Udgift anteignet som følger:
1.Besætningen til Stædet ifølge Hans Maist. allernaadigste Forordning, som Hartkorn 3 Tdr. 6 Skp. 2 Fjdk. 2½ Alb. hvortil behøves 3 ¾ Deel Bæster, som eragtes for nærværende tiid at kand koste a Stycket 12. Rdlr. Bedrager 45 Rdlr.
De paa stedet befindende Vogne, som er anført til Indtægt for 6 Rdlr. 4 Mk. behøveefter nøyeste Skiønsomhed lige saa meget til bebedring førend samme kand blive i forsvarlig Stand, som da bliver at udføre 13 rdlr. 2 Mk.
Mens Ploug og Harve skal bekostes af nye, som vil medtage i alt med hvis dertil hører 6 Rdlr.
2. De paaStædet værende Huuse, anseet at kand behøve til Bygfæld, saasom Salshuuset, bestaaende af 12 fag er ringe og maadelig paa Tømmer og Tæcke med videre nemlig paa Søndre side i henseende til Tømmer af Stænger og Remme og paa Nørre Side af Tag og Lægter og derfor ey kand skiønnes, at kand sættes i forsvarlig stand med ringere end 1 Rdlr. 2 Mk. faget som bedrager 16 Rdlr.
Ladehuset er 15 fag, er i maadelig Stand og mangler dels Tæcke paa Nør siden, Saavelsom deels Sparrer og Lægter, Remme og videre som ey kand repareres med ringere end 5 Mk. paa hver Fag, som bedrager 12 Rdlr 3 Mk. Vesterhuset indbygt til laden 5 Fag eragtes at være i forsvarlig stand
3.Angav Encken, at hendes Daatter Birgitte Christensdatter haver tilgode Eet Aars løn, som hende af den sahlig mand var accorderet og lovet betaling 4 Rdlr 0 Mk
4.Ligesaa angav Encken, at dend anden daatter, Else Marie Cdshristensdatter havde leveret hendes Sahlig mand i Giemme og forvaring, hvis hun efterhaanden hos fremmede haver fortient, og hvorpaa hendes Sahlig mand i hands sidste Dage havde giordt forklaring udi Hendes Søn jens Cdhristensens og de øvrige Hjemmeværende Børn Overværelse, at være udi aldt, som hun haver tilgode 26rdlr 4 Mk.
Og hvorpaa Enchen tilbød at vilde giøre hendes Eed efter Loven naard forlanges.
Efter at forestaaende saaledes som anført er, var Registreret, Vurderet og Anteignet, blev Skiftets Behandling udsat til den … førstkommende, Imidlertid da denne Sterfboe efter Anseende er af de omstændigheder, at mSame Icke eengang vil blive tilstræckelig til den prioriterede Giælds afbetaling, og altsaa icke formaar noget ordentlig proclama at Bekoste, bliver dette Skiftes foretagelse til endelig Slutning udi Gazetterne til Vedkommendes Efterretning bekiendtgjordt. At Saaledes som forbemeldt er passeret Tilstaaes under vore Hænder.
Datum Sterfboen i Kolle ut Supra.
Paa Hennegaards Sterfboes Weigne i underdanigst vendte af hans Excellence Herr Kammerherre og Stiftsbefahlingsdmand von Holsteins som Skifteforvalter Sammested Hans Naadigste Approbation.
C. N. Hviid

Som tiltagen Wurderings Mænd og Testes
Christen Jensen Christen C. H. S. Hansen
Paa egne Veigne
Anna A. T. D. Termandsdatters.
Som tiltagen Laugværge:
Olle Nielsen
Paa egne Weigne:
Jens Christensen
Paa den fraværende Else marie og nærværende Birgithe Christensdatters Weigne, som formynder
Christen Termandsen den ældre

Paa Johanne Christensdatters og Inne Cdhristensdatter, samt afgangne Jacob Cdshristensens søn eller Børns Weigne, som Beskickede formyndere:
Søren Nielsen Thomas Knudsen
Paa den umyndige Terman Christensens weigne, som formynder: Christen C. T. S. Termandsen den yngre