Historien kort fortalt
Oplysningerne er givet af Otto Kærgaard.
Skrevet af byskriver Lone Wiil.
Oplysningerne er givet af Otto Kærgaard.
Skrevet af byskriver Lone Wiil.
Jon, Johan Nielsen Christensen og Ditte, Kirstine Petra Madsen, giftede sig i 1923, og samme år overtog de ejendommen efter Dittes forældre, Jens og Kristine Madsen, som gik på aftægt.
Jon og Ditte drev landbrug, og da de havde heste, køer og høns på den lille gård midt i Hjerting By, solgte de mælk og æg fra stalden. Desuden havde Jon ligesom svigerfaren et bierhverv ved fiskeri.
Ditte var en meget elskelig og intelligent dame, som styrede hjemmefronten, køerne og salget af mælk og æg men en blid og fin stemme. Hun døde som 75-årig i 1967.
Jon, født i Aal, var en meget stor stovt mand, der havde sine egne meninger om mangt og meget – og udtrykte det temmelig bramfri. Vi kan takke hans stædighed og utilbøjelighed til at lave om på tingene for, at vi stadig har et gårdmiljø midt i Hjerting By. Jon døde 96 år gammel i 1983.
Ægteparret var barnløst, så da Jon døde, var det søskendebørn, der skulle arve, og ingen af dem havde interesse i at overtage ejendommen.
Stiftelsen ”Jon og Dittes Hus”
Allerede fem år tidligere havde Borgerforeningen puslet med ideen om at oprette et medborgerhus og et lokalarkiv. Og nu var muligheden der. En personkreds på fjorten gav 5.000 kr. til projektet og lånte 80.000 kr. i hver af de tre pengeinstitutioner Varde Bank, Bikuben og Esbjerg Bank. Huset blev købt for 305.000 kr. plus omkostninger.
Samtidig oprettedes Stiftelsen ”Jon og Dittes Hus, og de fjorten personer udarbejdede vedtægter eller fundatser, som det hedder i stiftelsen.
Den vigtigste fundats er, at ejendommen skal stilles til rådighed for borgerne i Hjerting til henholdsvis kulturelle og lokalhistoriske aktiviteter. Seks foreninger: Grandelauget, Hjerting Idræts Forening, de to skoler, Jagtforeningen, Fiskeriforeningen, Borgerforeningen og udpeger hver et medlem til bestyrelsen.
Der blev nedsat arbejdsgrupper, hvor frivillige mødte op hver onsdag og mange weekends for med nænsom hånd at foretage nødvendige reparationer og ændringer på ejendommen.
Efter et par år og adskillige pengegaver, kunne banklånene betales tilbage. Og 1. juli 1986 blev huset officielt overdraget til Stiftelsen.
Status efter 10 år:
Nu er der gået ti år og en del hårdt arbejde siden købet af Huset. Projektet må siges at være en succes. Det er blevet en tradition, at man hvert år har nogle faste arrangementer i Huset. Borgerforeningens bankospil, HIF’s julestue med julesange og gløgg. Hjerting Sangkors sangaften, Jagtforeningens afslutning for rævejagt. Julemarked, hvor borgere med husflidsarbejde kan leje en lille stand og sælge derfra – for blot at nævne nogle.
De sidste år har vist en stigende interesse for at leje sig ind til private arrangementer og – fester.
Lokale amatørkunstnere har udstillet deres værker, og sidst har biblioteket lejet sig ind i et på lokaler, som skal erstatte bogbussen. Borgmester Johnny Søtrup åbner den nye filial, samt kulturcafé, frivillighedsformidling og sekretariat tirsdag den 9. August ved en reception, som er åben for alle.
Fremtidsplaner og ønsker:
Huset har sine begrænsninger på grund af størrelsen. Stalden som er det største lokale, kan huse max 70 personer til spisning. Men der er ingen planer om at udvide.
I år vil der blive lavet P-båse på gårdspladsen, som også får en belægning.
Når økonomien rækker til det, skal taget på stalden udskiftes.
Et stort ønske er et kunstværk – vandkunst – foran Huset på hjørnet af Gl. Guldagervej og Hjerting Byvej. Og en bænk samme sted, så alle, der har lyst, kan sidde og se ud over vandet. Ideerne er mange – kun fantasien og økonomien sætter grænse.